Er det vanskeligt at være forælder?


Bob Prosser, Flickr

Hjælp, jeg skal være far! Foto venligst udlånt af Bob Prosser på Flickr.

Mange forældre (specielt første gangs forældre) forestiller sig at det at blive forældre er en videnskab. Det er som om man skal læse en masse bøger og blade, gå på kursus og anskaffe sig en hel masse specialudstyr før man kan være klar til at få et barn. Selvom alle disse tre er meget fine, så er der dog én ting, der er vigtigere: At du finder dit forældreinstinkt eller din intuition frem.

Jeg vil hævde, at de fleste kan finde deres forældreinstinkt frem, for det er noget, vi ganske enkelt er født med. En kvinde er født med et moderinstinkt. En mand er født med et faderinstinkt. Tit vækkes og modnes dette instinkt under den første graviditet. Ud over en voksende ansvarsfølelse dukker der en række egenskaber op i en ny forælder. Moderen og faderen får en ny finfølsomhed, der tillader dem at lære det nye barn at kende og forstå dets behov. Selvom bøger, fødselskurser og babyudstyr kan være en hjælp, så er det alt sammen mindre vigtigt end at du, som far eller mor, lærer at bruge din medfødte evne til at være netop far eller mor. Du har alt, hvad der skal til. Du har det hele i dig.

Hvis jeg skal give bare ét eneste råd til nybagte forældre, er det derfor dette, jeg vil sige: Lad være med at lytte til alle de gode råd. Der er mange velmenende stemmer fra venner, familie, kolleger, pædagoger og psykologer i blade og artikler, sundhedspersonale og så videre og så videre. De har helt sikkert rigtig meget godt at sige. Desværre siger de også en hel del vrøvl. Det vigtigste i dit forældreskab er at du lytter til dit instinkt og dit hjerte.

Lad være med at følge med strømmen og gøre ting, som strider mod din opfattelse, bare fordi ”sådan gør man bare”. Tænk over hvilken slags forælder du vil være. Tænk over hvilken lsags familie din familie skal være. Hav mod til at sætte din egen dagsorden som mor og far, og jeres dagsorden som familie.

Det lyder simpelt. Men simpelt er ikke altid nemt. Her gælder det som med så meget andet: Øvelse gør mester. Og når man fejler, så lærer man af sine fejl og tager det ikke for tungt, men går videre.

Dette indlæg blev udgivet i Forældreskab, Værdier. Bogmærk permalinket.

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s