Et uventet barn er som en fremmed, der krydser vores vej


Uventede børn i uventede graviditeter. Det er i virkeligheden lejligheder til at lære noget nyt om os selv og om verden. At opleve noget nyt, se verden på en ny måde. Foto venligst udlånt af *Psycho Delia* på Flickr.com (beskåret).

Uventede børn i uventede graviditeter. Det er i virkeligheden lejlighed til at lære noget nyt om os selv og om verden. At opleve noget nyt, se verden på en ny måde.
Foto venligst udlånt af *Psycho Delia* på Flickr.com (beskåret).

En uventet graviditet kan gøre en bange. Men der bør sjældent være grund til ligefrem at gå i panik. For udfordringerne i alle livets situationer har det med at løse sig hen ad vejen. Og en uventet graviditet kan vise sig at blive det bedste, der er sket i dit liv, sådan som det skete for mig.

I dag har min yngste datter ti års fødselsdag. Mit forhold til hende begyndte for ti år og otte måneder siden, hvor vi fik “chokket” om at vi ventede endnu et barn. Vi havde allerede fire. Ville vi kunne magte det? Var det ikke skørt? Kunne det overhovedet lade sig gøre?

Men et uventet barn er i virkeligheden som en fremmed, der krydser vores vej. Det er ligesom de mange andre slags pludseligt opståede situationer, som vi ikke kan undlade at tage stilling til. Hvis vi har mod på livet, så kræves det, at vi løfter blikket og møder den fremmedes øjne, og det betyder, at vi omfavner det menneske, der krydser vores vej.

Et uventet barn kan vi ikke afvise. At vende blikket bort fra de øjne, der søger vores blik er at vende sig bort fra selve livet. For det er selve livet, der kommer os i møde i uventede, ofte svære situationer.

At gøre uforudset til uønsket er at være bange for at leve. Men at gøre uventet til ventet ligger i selve graviditetens natur. Så lad ikke det, at en situation er uforudset, snyde dig for magien, der ligger i at gribe livet som det kommer.

Et uventet møde med et andet menneske kan være det, der får livet til at begynde at vokse inden i en selv. At vende blikket væk fra dette møde er derfor at narre sig selv for den mulighed, som livet byder på. Det er at ignorere selve livet, som netop ofte melder sig på uventede måder. Det er også et selvbedrag, for man lader som om den fremmede ikke eksisterer.

Selvom vi i starten var nervøse ved tanken om at få (endnu) et barn, så endte alt med at løse sig. Og mere end det. Den nye livssituation, der kom ud af det, viste sig at være så uendeligt meget bedre end det liv, vi havde før.

I dag er jeg bare lykkelig over den glæde og inspiration, som min yngste datter dagligt tilfører mit liv. Og så lykkelig over at kende det fantastiske menneske, som hun er. Catarina var den fremmede person, som jeg lukkede ind i mit liv. Og mit liv vil aldrig blive som før.

Hvis du kommer i samme situation, så har jeg et ord til dig: Vær ikke bange.

Jeg vil foreslå, at næste gang, du står i den situation, at du helt uventet venter et barn, at du slår koldt vand i blodet og løfter blikket op og hilser den nye udfordring velkommen. Som om det var en gave. Prøv også at give dine venner, familie eller kolleger det samme perspektiv, hvis de kommer i samme situation.

Vi snyder os selv for selve livet, hvis vi ikke tør at løfte blikket og møde en fremmed, som kommer os i møde.

Men hvad tænker du?
Har du lyst til at dele dine tanker om dette emne, så læg en kommentar!

Dette indlæg blev udgivet i Ansvarsfuldhed, De kære små, Forældreskab, Mod, Værdier og tagget , . Bogmærk permalinket.

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s