Hvorfor vi bør forny vores familieskabsløfter til hinanden ved hjemkomsten fra sommerferien


Sommerferien byder på værre trusler end en den om en solskoldning. Foto venligst udlånt af Stephen Ritchie (Flickr.com)

Sommerferien byder på værre trusler end en den om en solskoldning.
Foto venligst udlånt af Stephen Ritchie (Flickr.com)

Sommerferien er veloverstået. I hvert fald overstået. Den har givet os et lille pusterum, forhåbentligt. Tid til at samle tankerne. Tid til samvær. Stressbarometret er måske kølet ned til det gule eller grønne felt.

Hvis det lykkedes os at finde en snært af ro i ferien, så kan tanken om et nyt arbejdsår forude godt tage pusten fra en. Vi ved af erfaring, at det er dette tidspunkt på året, at mange familieforældre giver op. Der kan være 1000 forskellige grunde, oplevelser og ord, eller manglende ord, der leder til det smertelige valg. Det, der tillokkende synes at være den lette udvej er paradoksalt nok ofte en meget sværere og besværlig vej. For mens familiens institution har det potentiale at styrke og beskytte sine enkeltmedlemmer, så er dens opløsning en dyrt betalt frihed med store menneskelige omkostninger. Vores børn lider og vores samfund bløder hver gang en familie bliver opløst.

I min familie er sommerferien det rum og den tid, hvor man kan lade batterierne lades helt op til et nyt skole- og arbejdsår. Vi ville ikke kunne fungere uden. Ferien giver os ro, samling på nogle tanker, styrker vores familiebånd, og ruster os til et nyt krævende år. Hjemvendt kan det virke som en stor mundfuld, når man står og ser et kommende års udfordringer i øjnene. Det er som om et bjerg pludselig har rejst af de udpakkede kufferter. Men dette er ikke tidspunktet til at opgive eller miste modet eller vende om. Men det er tidspunktet til at stå ved de skridt, der har ført os hertil.

Det moderne danske samfund stiller familielivet overfor ufatteligt stærkt pres, så det er forståeligt, at mange bukker under. Støtten og anerkendelsen er samtidig tit svær at få øje på. Og dog er familien den vigtigste institution for ethvert samfund, hvis vi som mennesker skal lære at blive mennesker.

Der er grund til at kæmpe for familien! I virkeligheden kunne vi forny vores familieskabsløfter til hinanden ved hjemkomsten fra sommerferien. I virkeligheden er det kommende år bare endnu en udfordrende rejse.

Så bliv dog sammen! Og kæmp for familien. Den er det bedste, du har.

Dette indlæg blev udgivet i Det gode familieliv, Et rigere parforhold, Trofasthed, Vedholdenhed og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Hvorfor vi bør forny vores familieskabsløfter til hinanden ved hjemkomsten fra sommerferien

  1. Philip Due Nørgård siger:

    Kære Marcelino
    Hvor er det dog nogle fantastiske, indsigtsfulde indlæg, du deler her på din blog. Det er meget inspirerende læsning, og dine indlæg vækker en masse følelser – både følelser, der er nemme at forholde sig til, men også følelser, som jeg helst ville lade være på deres vanlige plads i den fjerne undertrykte underbevidsthed🙂
    Tak.
    K.h.
    Philip

    • Tak Philip, og velkommen til.
      Jeg håber, du vil være aktiv med at kommentere på indlæg med dine erfaringer og dine synspunkter og at du så ofte som du vil deler via facebook og lignende, så andre også kan finde vejen hertil.
      Lad os gentænke familie sammen. Hvem ved, det kunne blive en hel (stille) revolution i vores samfund.

      • Philip siger:

        Kære Marcelino
        Jeg har aldrig set, at du har svaret herinde. Den må være røget i spam filteret.
        Hvor gjorde det mig dog glad at se – også selvom det er et par år siden. ☺
        Jeg har læst Kellys Building better families, og den er virkelig forbilledlig og inspirerende. Hej har foreslået min hustru, at vi skal prøve at læse den sammen, fordi den simpelthen er en guldgrube af inspiration til “familiedrift”

        Kh
        Philip
        Tak.

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s