Det, jeg har prøvet at sige med denne blog (jeg håber, du fik det ud af det)


Billede: Marcelino Gauguin (må bruges frit til ikke kommercielle formål med angivelse af kilden)

Billede: Marcelino Gauguin (må bruges frit til ikke kommercielle formål med angivelse af kilden)

Det, jeg har prøvet at sige med denne blog (jeg håber, du fik det ud af det):

  • At det er muligt at prioritere familien, selv i en hverdag så sindssyg som Danmark år 2014, fordi det handler i bund og grund om et valg, du tager hver dag

  • At mennesker, familie, nærhed og kærlighed er vigtigere end at have store, flotte ting og vigtige titler
  • At man kan vælge at give sig selv i kærlighed til de mennesker, man er omgivet af, og det indebærer nogle gange, at man tilsidesætter sine egne behov, og giver sin tid til andre, at man ofrer sig, og det kan altid betale sig, fordi man får så meget mere end man giver
  • At kærlighed er mere en bare en overfladisk følelse, det er udtrykket for det valg, man træffer om at være til for andre og være tro overfor det valg
  • At gode, dybe og varige relationer til andre mennesker er et meningsfuldt mål at have i livet, og at det tager lang tid at opbygge dem, men det gøres ved bevidste valg og prioriteringer og hårdt arbejde gennem lang tid (og det kan betale sig)
  • At det selvfølgelig kan lade sig gøre at have fem børn, selvom man ikke svømmer i penge – og måske flere endda – det handler ikke om, hvorvidt de passer ind i ens liv, eller ens planer, lejlighedens størrelse eller økonomi. Alle de ting er så utroligt underordnede. Men det handler snarere om at elske livet og ikke være bange for livet og hvad livet kan bringe, det handler om at omfavne livet med alt det, som det har at give i steder for at kaste sig ud i et håbløst projekt med at prøve at kontrollere alt til mindste detalje (hvad man alligevel ikke kan)
  • At det er godt at prioritere tid med dine børn (og din kæreste eller ægtefælle). det er faktisk det, livet handler om. Især når børnene er små, for her lægges fundamentet, der skal bære jeres indbyrdes forhold op gennem livet
  • At hvis du kan, så glem de dyre barnevogne og det smarte udstyr og alt muligt babyudstyr. Jo mere, du nedprioriterer materielle ting, jo mere bliver du i stand til at se og vælge det, som virkelig er vigtigt
  • At du kan være en fantastisk mor eller far – du har alt i dig, som du behøver. Og du skal lytte til dine instinkter og til dit hjerte meget mere end du skal lytte til andres gode råd lige meget hvor velmente, de måtte være
  • At man skal turde at tænke nyt, gøre tingene anderledes og endelig ikke bare følge med strømmen og gøre som alle andre gør, men følge sit hjerte. For hjertet er det fantastiske kompas, som faktisk kan vise vej til et bedre liv
  • At barnet har så utrolig meget brug for nærhed – lige fra starten – og hvis du kan, bør du springe vuggestuen over, have dit barn hjemme, og senere hen også altid ordne dit liv sådan, at du kan have god tid med dit barn hver dag
  • At det er et privilegium at blive betroet et barn
  • At børn er mennesker og ikke fremmedelementer. De er ikke væsener fra det ydre rum. Vi skal behandle dem som mennesker og ikke som ting, og vi skal gøre det med stor ærefrygt
  • At børn på en måde er som engle – overnaturlige væsener, der viser os vejen og lærer os at elske, hvis vi ellers forstår at gribe den mulighed. Og de lærer os dermed en vigtig sandhed om os selv (vi har også selv været børn): at vi selv er himmelske væsener, skabt af kærlighed og skabt til at elske. Det er et mysterium, som vi kan bruge hele livet på at udforske og familien er ligesom en lang workshop beregnet til at vi går på opdagelse i dette mysterium

Jeg håber, at du fik det ud af det, når du læste denne blog. Vær velkommen til at like, kommentere og dele på Facebook osv. Men først og fremmest: Hvis det er noget, du synes, du kan bruge i dit eget liv, så sæt det i værk i dit liv. Verden har brug for en familierevolution, og den starter med mennesker som du og jeg. Dit liv er en gave. Brug det.

Dette indlæg blev udgivet i Det gode familieliv. Bogmærk permalinket.

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s