Næstekærlighed – Hvad er det, og hvordan får vi mere af det?


I serien om dyder, undersøger vi her, hvad næstekærlighed er for noget.  Du er næstekærlig når du tror på, at enhver god gerning nytter, og at verden bliver et bedre sted, når vi hjælper hinanden. Foto næstekærligst udlånt af Antonio Scaramuzzino (www.flickr.com)

I serien om dyder, undersøger vi her, hvad næstekærlighed er for noget.
Du er næstekærlig når du tror på, at enhver god gerning nytter, og at verden bliver et bedre sted, når vi hjælper hinanden.
Foto næstekærligst udlånt af Antonio Scaramuzzino (www.flickr.com)

Hvad er næstekærlighed og hvordan får vi mere af det?

Næstekærlighed er evnen til at have medfølelse og til at gøre noget for andre, som har brug for opmærksomhed eller hjælp. Man har næstekærlighed, når man viser omtanke for andre og bekymrer sig for andres vel. Når man er næstekærlig, er man gavmild både med materielle ting og med imaterielle ting som fx. ens tid eller et smil.

Når du udviser næstekærlighed, så viser du at en anden person er betydningsfuld. Du er opmærksom på andre og viser, at det betyder noget for dig, at de har det godt.

Hvorfor har vi brug for næstekærlighed?

Alle har brug for kærlig opmærksomhed. Næstekærlighed gør verden til et bedre sted at være, fordi den gør, at vi drager omsorg for hinanden. Kærlige mennesker hjælper andre til ikke at føle sig ensomme. De tager sig af andre, når de er kede af det, er syge eller har slået sig, og ikke fordi de skal eller fordi det er deres job at gøre det.

Hvordan øver man sig konkret på det?

Når du ser et behov eller når du er bekymret for en anden, så prøv at finde måder at hjælpe på. Du kan starte med at spørge dem, hvordan de har det, høre, hvordan deres dag har været eller om de har fået det bedre. Mange gange er et smil eller en kort og venlig snak alt, hvad der skal til for at gøre en anden glad.

Når du er næstekærlig tænker du over, hvordan du behandler andre og andres ting. Du prøver at tænke på, hvad der føles godt for andre og ikke kun for dig selv og du er opmærksom på at alle får lov til at have det godt.

Du er næstekærlig når du tror på, at enhver god gerning nytter, og at verden bliver et bedre sted, når vi hjælper hinanden. Du er næstekærlig, når du ønsker godt for andre. Tænk på, hvordan du ville ønske selv at blive behandlet og gør så præcis sådan mod dem.

Forsalg til snak, du kan tage derhjemme med børnene:

Tænk på, hvordan næstekærlighed ville være i disse situationer:

  • Du er i gang med en af dine huslige pligter derhjemme
  • Du ser at en af dine venner er lidt ked af det
  • Din søster vil rigtig gerne lege med noget af dit legetøj
  • En ældre i din opgang bor alene og får sjældent besøg
  • En du kender er i en rigtig svær situation
  • Din mor eller far er syg

Hvis du kunne lide dette indlæg, så del det på Facebook. Læg en kommentar herunder – det kræver ikke login – du bliver blot bedt om mailadresse og navn, men din mailadresse offentligøres ikke.

Dette indlæg blev udgivet i Kærlighed og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Næstekærlighed – Hvad er det, og hvordan får vi mere af det?

  1. Klaus og Anna Munk-Nielsen siger:

    Kære Marcelino. Smukt smukt indlæg! Det er næste ikke muligt at knytte kommentarer til det, når du kommer så fint rundt om det hele om næstekærligheden. Vil dog gerne citere den jødiske forfatter Elie Wiesel, som har sagt, at det er godt at gøre tingene af pligt, men endnu bedre at gøre det af kærlighed ( hvis jeg husker rigtigt ). Så hvis vi selv lever et liv rigt på kærlighed, tror jeg det smitter af på kærligheden til andre…Nogle mennesker indbyder ikke ligefrem til at elskes pga f.eks utiltalende adfærd, her er det så pligten der kommer ind… Kærlighed og især medfølelse for andre vokser ofte også frem, hvis vi selv er sårbare og har været igennem svære ting, hvor vi selv har oplevet, hvad det betyder at modtage oprigtig barmhjertighed og medfølelse. KH Anna

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s