Der er 4 typer snakke i dit parforhold


Venskabssnak er en af de allervigtigste typer snak for parforholdet. Lykkelige par er tit dem, der kan tale som man taler med venner (fortælle sjove historier, snakke om oplevelser på arbejdet eller ting, der er sket med børnene) Foto venligst udlånt af Jorge Ferrer / JF Sebastian (www.flickr.com)

Venskabssnak er en af de allervigtigste typer snak for parforholdet. Lykkelige par er tit dem, der kan tale som man taler med venner (fortælle sjove historier, snakke om oplevelser på arbejdet eller ting, der er sket med børnene)
Foto venligst udlånt af Jorge Ferrer / JF Sebastian (www.flickr.com)

Forfatterne bag bogen “Fighting for your marriage” og ophavsmænd bag de fantastiske PREP-parforholdskurser beskriver 4 typer snakke, man kan have i et parforhold:

  1. Den første type er casual talk – løs snak om hverdagens detaljer. Den er nødvendig for at fx. planlægning af hverdagen: Hvem handler ind? Hvad tid er du hjemme? osv. Denne type snak bør foregå i en god og respektfuld tone.
  2. En anden type snak er konflikt-snak. De uundgåelige uenigheder og konflikter, der opstår, skal tales igennem. Det er meget vigtigt, at det foregår på en betryggende og respektfuld måde, så det ikke udvikler sig til skænderi. Derfor bør man kun tage denne type snak, når begge parter er klar til det (det betyder ikke, at man skal blive ved med at udsætte det). På et PREP-kursus* lærer man værktøjer til bedre at kunne tage denne slags snakke (Læs min anden artikel om tale-lytte-teknikken).
  3. Den tredje type snak er venskabssnak. Den er ofte årsagen til, at man overhovedet fandt sammen og blev forelsket engang. Venne-snak bygger og nærer tilliden, intimiteten, nærværet og samhørigheden. Det er den type snak, man bør stræbe efter at have meget af for at bygge og vedligeholde et sundt og kærligt parforhold, som kan danne basis for et godt familieliv. Hvis denne type snak uddør i parforholdet, er der stor risiko for at man mister kontakten med sin partner og man slukker den oprindelige gnist (det er rigtigt skidt….).
  4. Den fjerde type snak – Støtte-snak– er sammen med nummer 3 de to vigtigste snakke-typer. Det er den snak, hvor du viser din partner, at du er der og du har omsorg for ham/hende. Støtte-snak er bl.a. at kunne lytte (uden at bryde ind med gode råd), når den anden er frustreret.

Når man bliver bevidst om, at der er forskellige typer snakke, kan man begynde at arbejde henimod at få den rette balance. Tit er man kørt fast i skæve kommunikationsmønstre. Så er det bare om at prøve at bryde disse mønstre.

Jeg ved ikke med dig. Men jeg har været der, hvor kommunikationen var helt gal mellem min partner og mig. Og jeg tror jeg havde mindst 50% af ansvaret for det. Det var som om konflikt-snak efterhånden var det eneste sprog, vi kendte. Men heldigvis lykkedes det at bryde det mønster.

Jeg håber, du kunne lide, hvad du læste her. Vil du have mere, så læs bogen “Fighting for your marriage” og følg med i denne blog. 

Vil du give mig en kommentar, en erfaring, en historie fra din hverdag, så læg en kommentar herunder?

Bogen bag PREP-kurserne:

Dette indlæg blev udgivet i Et rigere parforhold og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Der er 4 typer snakke i dit parforhold

  1. Jeg har skrevet om PREP på min blog – gode pointer med de forskellige snakke. http://autismetanken.dk/2012/06/20/prep/

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s