Her er nøglen til balance i dit liv


For et par år siden var min sundhed i fare. Som førsteklasses kontormus levede jeg i fare for at få en masse livsstilssygdomme. Mit liv var ude af balance. Der var noget helt galt.Foto venligst udlånt af Laura (http://www.flickr.com/photos/laurabloom/3767636507/in/faves-37854125@N08/)

For et par år siden var min sundhed i fare. Som førsteklasses kontormus levede jeg i fare for at få en masse livsstilssygdomme. Mit liv var ude af balance. Der var noget helt galt.
Foto venligst udlånt af Laura (http://www.flickr.com/photos/laurabloom/3767636507/in/faves-37854125@N08/)

Mens verdens magtcentre forrykker sig. Mens lande i Europa stadig er truet af udsigten til statsbankerot. Mens det meste af den vestlige verden stadig kæmper for at komme sig efter rystelserne fra finanskrisen, så er der intet, der forhindrer dig i at finde balancen i dit eget hjem og i dit eget liv. Nøglen til at finde det ligger hverken i eksotiske meditationsteknikker eller i specielle diæter. Det ligger i mådehold.

Mådehold er evnen til at kunne afbalancere din livsstil efter hvad du i virkeligheden har behov for. Det er at sørge for, at du hverken får for meget eller for lidt af det, du har brug for.

Vi ved jo, hvad et menneske har brug for.
Det er for eksempel:

  • mad
  • tøj
  • hvile
  • fritid
  • arbejde
  • venskaber
  • alene tid
  • tid med andre
  • god sundhed og hygiejne / personlig pleje
  • motion
  • underholdning
  • fordybelse
  • uddannelse…

Hvis en af disse kommer til at dominere for meget, går det nemt ud over de andre. Hvis en af disse mangler er det lige så dårligt.

Mådehold er evnen til at kunne tilpasse sit liv sådan, at man får nok af det hele. Hverken for meget eller for lidt. Mådehold er en dyd!

Første skridt til at lære mådehold er: Lær dine egne grænser at kende. For eksempel: Hvor mange timers søvn har du brug for? Jeg skal have 7-8 timer. Hverken mindre eller mere, for så bliver jeg enten træt og gnaven eller oversløv.

Næste skridt er at bruge lige dele visdom og selvdisciplin til hele tiden at tage ens vaner op til revision. For eksempel kan man holde øje med om der er ting, man er afhængig af. Som for eksempel Facebook, eller spil, chips eller lignende. Afhængighedstegn er nok et fingerpeg om, at man får for meget. Og derved er der ubalance i tingene.

For et par år siden var min sundhed i fare. Som førsteklasses kontormus levede jeg i fare for at få en masse livsstilssygdomme. Jeg havde faktisk mange tegn på det: Sov af og til dårligt, havde et elendigt svingende blodsukker, led af en ufaaattelig træthed og blev tit syg. Jeg manglede motion og jeg havde brug for at spise mere afbalanceret. Til gengæld arbejdede jeg alt for meget. Der var noget helt galt.

Heldigvis behøver historien ikke at ende sådan! Vi kan gøre meget for at genskabe en tabt balance i vores liv. Men varig gevinst får vi virkelig kun, hvis vi lærer mådehold. For så bliver det en grundlæggende livsholdning, der kan guide os i alle mulige livssituationer.

Hvordan synes du mådehold ser ud, når familien samles om en spand småkager søndag eftermiddag? 

Hvordan synes du, man kan praktisere mådehold i forhold til ens fjernsynsvaner, facebook-vaner, osv..?

Kunne du lide denne tekst? Så del den med andre! Det kan være du får lige så meget respons som da jeg delte disse tanker med mine børn i lørdags! Der blev heftig diskussion. Og jeg tror, det er fordi, vi allesammen har nogle følelser omkring det her med mådehold!

Følg Far til fem ved at taste din mailadresse i “følg”-feltet i menuen til højre.

Dette indlæg blev udgivet i Find lykken, Karakterstyrke & dyd, Mådehold og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Her er nøglen til balance i dit liv

  1. Pingback: Et galleri af artikler i Far til fem | Far til fem

  2. Pingback: 100 kys om dagen | Far til fem

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s