1 stk engel på dåse, tak!


Engel på dåse

I et spejl, i en gåde

Hører man til de ufatteligt heldige, der har fået tiltroet et barn eller flere børn, så er man virkelig blevet givet noget ubegribeligt stort. En af de største gaver, man kan få her i livet. Et barn er en gave, man ikke kan bestille eller kræve sin ret til, som man jo aldrig kan med en gave.

Enhver, der har set et glimt af universets stjernehav i en babys sorte øjne, eller mærket den glødende kærlighed, et barn kan udtrykke i et håndklem, ved, at man i et barn har kontakt med et overjordisk element.

Åbnes her

Jeg har fået er barn. En engel er landet på jorden og befinder sig lige indenfor min rækkevidde. Jeg kan række ud og røre den. Den har kød og blod, så jeg kan se den, studere den, lære dens livsmønstre og prøve at begynde at forstå den. Jeg kan indgå i relation med denne engel, bede den om tålmodighed med mig, bede den fortælle mig om den planet, den kommer fra, og som jeg så gerne vil vide noget om.

Et kig i et spejl

Englen i barnet viser mig også et glimt af, hvad der i virkeligheden ligger gemt inde i mig selv (hvis jeg skulle have glemt det i opvæksten). Og det viser det, som vil være tilbage, når engang min krop skal afleveres tilbage med tak. Det indeni er måske meget mere ”mig” end det, jeg til dagligt kan se med mine øjne. Så det er bestemt noget, jeg gerne ville kende mere til, hvis jeg kunne. Noget stort og guddommeligt.

Mine børn åbner mine øjne op for det store, som findes inde i mennesket. Som om deres tynde ydre af og til slår sprækker og lader lyset skinne igennem. Mit liv er velsignet med en engels tilstedeværelse. Det er ubegribeligt og ubeskriveligt, hvad et barn kan vise os. Og det, vi derigennem ser kan vi knapt nok forstå, fordi det staves med en engels alfabet.

Dette indlæg blev udgivet i De kære små, Find lykken, Forældreskab, Karakterstyrke & dyd og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til 1 stk engel på dåse, tak!

  1. Pingback: Der er guld i hvert eneste barn | Far til fem

  2. Pingback: Et galleri af artikler i Far til fem | Far til fem

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s