Hvordan du får en sommerferie, der styrker din familie og bringer jer tættere sammen


I hverdagen finder vi ikke altid tid til at kunne slappe af sammen. Hvad hvis ferien kunne bringe jer tættere sammen 0g styrke jeres familiebånd med cementlim? Foto venligst udlånt af Andrea R (http://www.flickr.com/photos/andrea_r/2470353137/)

I hverdagen finder vi ikke altid tid til at kunne slappe af sammen. Hvad hvis ferien kunne bringe jer tættere sammen 0g styrke jeres familiebånd med cementlim?
Foto venligst udlånt af Andrea R (http://www.flickr.com/photos/andrea_r/2470353137/)

En familie er mere end et bofællesskab. Det er mere end bare et antal mennesker med samme adresse, der bare skal deles om køleskabet og koordinere hverdagens aktiviteter. Men lad os se det i øjnene: Igennem skoleåret føles det tit som om det netop bare er et arbejdsfællesskab. Hjulene kører. Nogle gange hurtigere end vi kan holde ud. Vi smører dem lidt når de begynder at pive. Men det er et langt sejt træk.

Hvis vi ikke bruger ferien til at lade op, komme til kræfter, se hinanden i øjnene og komme i tanker om hvad vores identitet er som familie, så kan det let gå galt.

Det er intet under, at august-september er højsæsonen for skilsmisser. Lad det for Guds skyld ikke ske for din familie. Den er det bedste du har og ferien kan hjælpe jer til at genfinde den balance, som skal bære igennem det næste arbejdsår.

Hvad hvis ferien netop kunne blive den stund som bringer jer tættere sammen? Hvad hvis den tid, I har sammen kunne bringe noget helt nyt frem i jeres familie? Noget, I slet ikke var klar over, der fandtes i jer… Noget som kunne ryste jer sammen endnu bedre og styrke jeres familiebånd med cementlim…

Jeg er overbevist om at vi ud over at have en personlig identitet også har en helt særlig fælles familie-identitet. Det er et unikt Id for hver enkelt familie. Og det er en identitet, som udvikles og kommer til udtryk, når vi netop giver familielivet opmærksomhed.

Nogle få tips:

  • Overvej hvad I vil have ud af ferien, og hvad der skal til for at opnå det
  • Skab balance mellem aktiviteter (det er fedt at have nogle fede oplevelser sammen) og tid til ganske almindelig samvær uden de store planer
  • Vær åben for det uforudsete
  • Overvej at have dage, hvor ingen bruger elektronik (prøv bare at lægge mærke til hvad der kommer ud af det!)
  • Gør ferien til en tid, hvor i alle puster ud, kommer til kræfter og genfinder nærheden i jeres forhold

Og hvis du endnu ikke har meldt dig til mailinglisten, så kan du overveje at gøre det nu ved at trykke på “følg”-knappen øverst til højre og følge de få trin, der er. På den måde bliver du mindet om det hver gang der er et nyt indlæg i Far til fem.

Dette indlæg blev udgivet i Det gode familieliv, Et rigere parforhold og tagget , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s