Har du fortalt dine børn om læringskurven?


Lektier

Det er sjovt at være god til noget. Men det kræver oftest en indsats! Hvis man holder ud på vej op ad læringskurven, så bliver det sjovt.
Foto venligst udlånt af Henry (http://www.flickr.com/photos/henrybloomfield/3342447094/)

Med de fleste ting, man vil opnå eller lære, er det meget typisk, at det kræver et stykke arbejde, hvor det ikke er så sjovt. Men hvis man holder ud, så kommer belønningen.

Det gælder uanset om vi taler om at følge med i matematik, træne op til en fysisk præstation, eller gå i gang med at lære et nyt sprog.

Jeg plejer at sige til mine børn, at det er ligesom at cykle ad landskabet og henimod en bakke. På afstand kan bakken se ud som en ordentlig udfordring. På vejen op ad bakken, kan der være steder, hvor vejen er stejl. Det kan føles hårdt! Men hen ad vejen er det som om den flader lidt ud. Til sidst er det en ren nydelse at køre på vejen og der er en kanongod udsigt!

Jeg har tit måtte forklare det for mine børn. Når de sloges for at blive bedre til matematik, eller skulle lære et nyt sprog eller lignende.

Det er jo ikke fordi det er en hemmelighed. Men det skal alligevel erfares af hver enkelt person: Det kræver en indsats at arbejde sig ind i et stykke nyt stof.

Men belønningen er også helt sikker! For det, der til at starte med var kedeligt eller hårdt, eller virkelig svært at forstå, bliver lettere og lettere efterhåndenden som læringskurven flader ud.

Det er først, når man er kommet tilstrækkeligt højt op, at man kan nyde landskabet fuldt ud.

Stejl vej forude! Men fortvivl ikke, for udsigten bliver god. meowdip (http://www.flickr.com/photos/greenwithevil/3159216312/sizes/n/in/photostream/)

Stejl vej forude! Men fortvivl ikke, for udsigten bliver god. Foto venligst udlånt af Meowdip (http://www.flickr.com/photos/greenwithevil/3159216312/sizes/n/in/photostream/)

Og til sidst begynder det ligefremt at være sjovt at køre på vejen op mod bakkens top. For det er sjovt at være god til noget. Og det føles lettere – enten fordi vejen er mindre stejl eller fordi man er kommet i bedre kondition.

Men har du fortalt dine børn om læringskurven? En ting er, at vi som voksne godt kan se logikken i det. Vi kan nemt indse, at vi må knokle lidt i det for at opnå et vist resultat. Og at tingene bliver nemmere hen ad vejen, når bare vi kommer over nogle begyndervanskeligheder.

Det kan vi nemt nok indse. Vi har andre erfaringer, vi kan relatere til. Og den viden kan hjælpe os rigtig meget til at holde fast ved det, vi har sat os for. Men hvordan ser det ud for vores børn. Kan vi gå ud fra, at de også har indset sammenhængen mellem indsats og belønning? Måske ikke.

Jeg tror, det er er en god idé at fortælle dem om læringskurven.

Dette indlæg blev udgivet i Børneopdragelse, De kære små, Dine børns talenter, Målfasthed, Udholdenhed, Vedholdenhed og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s