Hvorfor det er vigtigt at kende til de 9 forskellige intelligenser


Hvilke af disse intelligenstyper kan du genkende i dit barn?  Foto venligst udlånt af Davi Ozolin (Flickr.com)

Hvilke af de 9 intelligenstyper kan du genkende i dit barn?
Foto venligst udlånt af Davi Ozolin (Flickr.com)

Howard Gardner (amerikansk psykolog) har defineret 9 typer intelligens:

  1. Sproglig (en person med den intelligens er god til at beherske sprog, er sensitiv overfor sproget, sproglige nuancer, udforsker ord og sætninger, kan lide at arbejde med tekst og med ord)
  2. Logisk-matematisk (analyserer logik, undersøger, strukturerer, skiller ting ad og samler, finder komplekse sammenhænge)
  3. Musikalsk (man er god til fx. at producere, komponere, optræde, lytte, husker melodier, er sensitiv overfor musik, fanger melodier, rytmer og harmonier)
  4. Rumlig (opfatter former, mønstre og billeder meget akkurat, tænker i billeder. God til design, farver, former)
  5. Kropslig-kinestetisk (god kropskontrol, håndterer objekter godt, fine motoriske færdigheder, god kontrol og koordination, god balance)
  6. Interpersonel (sensitiv på det mellemmenneskelige plan, vurderer og forstår andres handlinger, adfærd, motivationer og følelser. Er ofte god til at lede. God situationsfornemmelse. Kan observere og afkode mennesker)
  7. Naturalistisk (god til at klassificere natur og objekter. Katalogiserer ting og holder styr på dem i systemer)
  8. Eksistentiel (Fanger og undrer sig over eksistentielle spørgsmål. Er bekymret for den verden, vi lever i. Kan stille alvorlige spørgsmål om vores plads i kosmos)

Og hvorfor er det vigtigt at kende til disse intelligenser? Det er ikke alle mennesker, der scorer højt på de intelligenstyper, man normalt kigger efter i skolesystemet eller i børnehaven. Eller på arbejdsmarkedet for den sags skyld.

For dig som forælder er det rigtig vigtigt, at du er i stand til at få øje på de kvaliteter, dit barn har. Du bør fokusere på dem. Der vil som regel være noget dit barn er god til. Men vi får desværre ofte kun det dårlige at vide (i skolehjemsamtaler, for eksempel, der er bygget til at kortlægge elevens svage områder og ikke altid er særligt opmuntrende samtaler).

Men hvad siger du?
Hvilke af disse intelligens-typer kan du genkende i din søn eller din datter? 

Hvilke af disse intelligens-typer er nye for dig?
Kan noget af dette åbne dine øjne for sider af dig selv og dit barn?
Giv mig en kommentar herunder! Det ville være sjovt at få så mange input som muligt og høre lige præcis dine observationer om dit barn.

Og hvor har jeg læst om det her? Det har jeg nemlig i Ole Kyed, De intelligente børn. En tankevækkende bog om børn med særlige talenter eller særlig intelligens og den sørgelige historie om, hvordan disse børn ofte falder igennem systemet og ender med at klare sig dårligt. Men der meget andet stof at finde på nettet, hvis du fx. søger på ni intelligenser får du fx. denne wikipediartikel eller hvis du søger nine intelligences får du bl.a. denne side. Spændende emne, som burde være mere almen viden!
Dette indlæg blev udgivet i De kære små, Dine børns talenter, Forældreskab og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Hvorfor det er vigtigt at kende til de 9 forskellige intelligenser

  1. Hej Marcelino.
    Tak for de forskellige kategorier af intelligens. Jeg har aldrig hørt om de ni intelligenser før, så det er helt nyt for mig. Der er nogen punkter, jeg kan pege på ved Daniel, helt klart endda.
    Han har helt klart sproglige færdigheder, men endnu mere tænker han meget logisk-matematisk. Det er helt sikkert hans helt store færdighed. Meget stærkt udpræget er også hans rummelige fornemmelse og han har en god kropskontrol og er samtidig meget sensitiv på den medmenneskelige plan. Så, der var faktisk mere, end jeg havde regnet med at pege på. På den måde er der nok at arbejde videre med! Du har givet mig nogen gode tanker at tænke videre på og det vil jeg bruge weekenden til!🙂

  2. Christine siger:

    Hej.Jeg hørte og læste om dem for 15 år siden.Der er sammenfald af flere intelligenser hos alle mennesker, vægtet forskelligt. kunsten er at genkende intelligenserne og derefter vise annerkendelse for dem/ støtte dem.

    • Ja, man kommer rigtig langt ved bare at lære at genkende dem. Det kan være en øjenåbner.
      Og det kan også hjælpe en til at være lidt mere afslappet omkring det, at der er områder, man ikke scorer så højt. Det bliver jo mindre vigtigt, fordi man ved, at der ER nogle styrker. Og DEM skal man fokusere på og glæde sig over.

  3. Pingback: Fem ting, der skal til, for at børn udvikler deres talenter | Far til fem

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s