Høflighed smitter! – en hverdagshistorie


Vær høflig! Der skal meget lidt til. Og det smitter! Foto venligst udlånt af Daniel Y. Go (Flickr.com)

Vær høflig! Der skal meget lidt til. Og det smitter!
Foto venligst udlånt af Daniel Y. Go (Flickr.com)

Bussen er allerede godt fyldt, mens den ruller ind mod København K. De næste passagerer vil ikke finde sæder. Mens et ældre ægtepar kommer gående ned ad midtergangen rejser en yngre kvinde sig spontant og tilbyder damen sin plads. Hvad mon der så sker? 

Der går ikke mange øjeblikke, så har en mand i rækken foran gjort det samme og tilbudt manden sin plads. Det er svært ikke at lægge mærke til denne højst unormale demonstration af respekt. Og hvad kan jeg så gøre, når der ved næste stop kommer endnu en ældre ind i bussen? Jeg har dårligt nok et valg. Det er ikke nemt at forblive siddende på min plads og lade som ingenting. De to andre før mig gik foran med et meget tydeligt eksempel, som de ikke engang behøver at sætte ord på.

Jeg rejser mig selvfølgelig. Og jeg sikrer mig at den ældre dame får pladsen og ikke en af de mange andre, der står på spring. Og jeg har det egentlig godt med at udvise denne høflighed, denne respekt for et ældre menneske. Det gjorde ikke ondt. Det var lige til. Og jeg kan nemt forestille mig, at det har været en lettelse for damen, at hun ikke skulle stå op.

Almindelig høflighed er et udtryk for respekt. Og respekt er en af dyderne (en af de dersens grundholdninger, der hjælper os til at handle godt og rigtigt).

Respekt stiller egentlig krav om en hel del intelligens, kreativitet og indlevelsesevne. Hvis ikke vi har dette, er det nemlig umuligt at være opmærksomme på andres behov.

Altså er vi godt dumme eller fuldstændigt uopmærksomme på andres behov, hvis ikke vi kan se, at vi skal holde døren for en anden, give pladsen til en, der er træt osv, osv.

Mangel på respekt siger altså mere om den, der ikke viser respekt end om den, der ikke får den. Vi kan dog tit føle at det er ligemeget at være høflig og vise respekt i en verden, hvor så mange er hensynsløse.

Men eksemplet her fra busturen viser, at der ikke skal meget til for at vende en kultur. Det starter med at der er én person, der går foran. Andre vil hurtigt slutte sig til. Og til sidst vil selv de, der er helt håbløse gøre det. Om ikke andet, så på grund af gruppepresset. Sådan kan vi ændre en hel kultur.

Hvad siger du? Vil du være med til at ændre din verden i dag og begynde en ny mode med høflighed? Læg en kommentar herunder!

Kunne du lide dette indlæg? Så giv mig en stjerne eller to! Og del artiklen med dine venner på Facebook eller andet. Det hjælper utroligt meget med at gøre Far til fem synligt på nettet, så andre kan finde vej hertil.
Dette indlæg blev udgivet i Karakterstyrke & dyd, Respekt og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

8 svar til Høflighed smitter! – en hverdagshistorie

  1. Skøn historie Marcelino! Jeg havde en lignende oplevelse sidste weekend i metroen, hvor nogen gjorde plads, for da Daniel kunne sidde og “styre” vognene. Det overraskede mig rigtig meget, fordi jeg oplever mennesker som regel meget lukkede og tit uhøflige. Men skønt, at det smitter sådan, for vi opdrager med vore gerninger meget mere end med vore ord.
    Bare en lille historie fra min ungdom. Jeg kørte med bus fra skolen og som jeg havde lært det, så rejste jeg mig, da en ældre dame kom ind. Hun nægtede dog at tage min plads, for hun mente, at man efter en lang dag i skolen sagtens kunne være træt. Det var respekt på den omvendte måde, hvor jeg slet ikke forventede den.

  2. Jeg er nu – efter knæoperation – afhængig af stok eller rollator. Og aldrig før har jeg mødt så mange venlige mennesker. Det er glædeligt at se at også helt unge er utroligt hjælpsomme. Står jeg ved en trappe, kommer der altid nogen springende og vil hjælpe … taber jeg min stok ligeså. Det er som den stok har forvandlet mine omgivelser til lutter kærlige, omsorgsfulde venner.

  3. Ann Jessen Nielsen siger:

    Igen et dejligt indlæg – så inspirerende ..:-)

  4. ja, en stok gør underværker! Men køb en spraglet, ikke en kedelig sort!

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s