Kan vi ændre på os selv og ændre vores egen og vores families livsbane?


Kattene Kenzo og Gandhi reagerer på det mindste klik fra deres madskåle.  Er vi også lidt viljesløse skabninger ligesom Pavlovs hund?

Kattene Kenzo og Gandhi reagerer på det mindste klik fra deres madskåle.
Er vi også lidt viljesløse skabninger ligesom Pavlovs hund?

Jeg har to katte, der reagerer på en helt bestemt lyd. Hvis du har haft en hund eller kat eller et andet dyr, så kender du måske til det samme. Når jeg tager deres plastikmadskåle op og slår dem mod hinanden, så giver det en helt bestemt lyd, som får det til at slå ”klik” for dem. Lyden er lig med mad. Og så kommer de styrtende fra den anden ende af huset, vælter alt på deres vej og indfinder sig i køkkenet med håbefulde blikke. Også hvis det er sket tilfældigt, midt på eftermiddagen, uden at ville give dem mad og uden at de var sultne.

De lærte at genkende denne lyd allerede som små killinger og den adfærd har simpelthen sat sig fast. På den måde er de ligesom Pavlovs hund (Du kan læse om Pavlov og hans psykolgiske eksperimenter her), der reagerer automatisk på en bestemt stimulus. Som robotter, der ikke kan andet end at følge programmeringen.

I hvor høj grad er vores reaktioner og vores handlemønstre påvirket af det, vi har lært som små?

I hvor høj grad kopierer den levemåde vi har aflæst hos andre?

Er vi i stand til at skelne mellem de handlinger, der er gavnlige for os og de, der ikke er gavnlige?

Er vi i stand til at fravælge det, der ikke er godt for os og slå ind på en ny livsbane?

Er vi viljesløse skabninger ligesom Pavlovs hund?

Er vi bundet af en skæbne og kan ikke frigøre os fra vores handlingsmønstre?

Har vi tilstrækkelig beslutsomhed og handlekraft til at rette os selv op og se en forbedring i vores liv?

Har vi fantasi til at se os selv og vores familie gro i en helt ny retning og se noget helt nyt vokse op?

Skriv hvad der falder dig ind! Brug kommentarboksen herunder!

 

Dette indlæg blev udgivet i Forældreskab og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Kan vi ændre på os selv og ændre vores egen og vores families livsbane?

  1. Mette Gauguin siger:

    Jeg tror at vi alle i en raekke aar reagerer instinktivt paa visse provokationer (og med provokationer mener jeg ikke bare lyden af madskaalene, men ogsaa af de instrukser, vi har faaet af vore foraeldre), ikke mindst fordi de betinger vores overlevelse.

    Disse instinkter er opstaaet fra foedslen (maaske endda inden foedslen) Men jeg tror paa den anden side ogsaa, at naar vi naar en vis alder (maaske 4-aars alderen, “trods-alderen”) begynder vores egen karakter langsomt at tage over og vi bliver i stand til at traeffe valg, der ikke er betinget af de vante provokationer, men af egen lyst til at se, hvad der sker, naar man reagerer uventet. Det er paa dette tidspunkt lysten til at styre eget liv begynder. Denne lyst kan udvikle barnet til at blive selvstaendigt, men den kan ogsaa, hvis den bliver undertrykt af tyranniske foraeldre, eller bare foraeldre, der ikke ved bedre, udvikle barnet i en uheldig retning, saa barnet/og senere voksne, i vaerste fald altid vil have en foelelse af, at det ikke slaar til, at det altid goer tingene forkert og blive aarsag til et lavt selvvaerd.

    Som foraldre er det meget svaert for os at “styre” trods-barnet, fordi vi i visse tilfaelde er noedt til at faa barnet til at forstaa, at det er bedst for barnet at goere, som man siger, men i andre tilfaelde maa give barnet ret i, at der kan vaere andre loesninger. Som regel kan et 4-aars barn dog godt forstaa en fornuftig og simpel snak om problemet, saa man ikke springer over, hvor gaerdet er lavest og simpelthen siger: “Det skal du, fordi jeg siger det.”

  2. metteweber siger:

    Ja vi kan heldigvis ændre vaner og mønstre …så vi bliver bedre til at træffe nye valg som samtidig giver større livskvalitet. Det tager tid, hårdt arbejde og bedst gøres det med små skridt … Fokus på det vi ønsker . Ofte kræver det hjælp fra andre og Inspiration …motivation… støtte under forandringsprocesserne
    Jeg tror på livslang læring
    Mette Weber
    Tal med dit barn på den fede måde (facebook side )

  3. Mette Gauguin siger:

    Absolut enig. Vi kan aendre os selv, hvis vi kan finde styrken inde i os. Desvaerre er jeg, efter en temmelig lang livserfaring, kommet til den konklusion, at vi ikke alle har det i os. Som du siger: det tager tid og haardt arbejde, men nogle af os har det bare ikke i sig.Jeg kender eksempler paa mennesker som, selv ved megen godmodig hjaelp fra soeskende, ikke kan finde modet i sig selv. Styrken er der bare ikke. Jeg har begaaet den fejl at taenke: hvis bare hun/han kunne tage sig sammen (som vi bedre udrustede KAN) saa ville hun/han nok komme op paa livet igen. Men nogen er saa markere af deres negative input, at de ikke laengere ved, hvem de er og hvad de indholder af kraefter. Det er et tist faktum. Godmodige hilsner. Mette

    • Du har ret: Vi må ikke antage, at alle har det i sig. Bare fordi jeg kan finde styrken til at rette op på mig selv, må jeg ikke gå ud fra, at den anden har det. Vi kan simpelthen have vidt forskellige forudsætninger!

  4. Mette Gauguin siger:

    “markerede” mente jeg.

  5. Mette Gauguin siger:

    Ups: jeg skriver i oejeblikket med en masse fejl. Jeg er for ivrig! Jeg mente “et trist fraktum”

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s