Opnå det, der ligner uopnåeligt ved at følge 5 enkle trin


GoFundme Stort

Jasmin er et af de mest målrettede mennesker, jeg kender. Det er  inspirerende og berigende at være far til hende. Du skal læse hendes historie her.
Og se mere på http://www.gofundme.com/jasmingauguin!

I dag vil jeg fortælle historien om Jasmin. Jasmin er en af de fantastiske fem. Jeg fortæller historien, fordi den i virkeligheden ikke bare er historien om Jasmin. Det kunne være historien om dig og mig. Og historien om, hvad man skal gøre for at opnå det, der ligner uopnåeligt.

Det lignede næsten et eventyr…

Da Jasmin blev 10, fik hun en billet til Disney-musicalen Skønheden og Udyret på Det Nye Teater.

Jasmins forældre aldrig haft mange penge, så det blev kun mor, der tog ind med hende. Jasmins mor husker tydeligt hvordan den lille pige var opslugt af showet. Der var ingen tvivl om at det havde været en god fødselsdagsgave. Men der var mere på spil…

Hvad mor og far ikke vidste (fordi Jasmin ikke afslørede det før mange år senere), var, at Jasmin havde fundet sit livs kald. Hun ville selv på scenen og synge og spille musicals.

De næste mange år var Jasmin utroligt målrettet med alt, hvad hun tog sig til. Hun gik til musikundervisning på ungdomsskolen, gik med i forskellige teatergrupper og kor. Ofte for egen regning ud fra, hvad hun kunne spare op til fra en spinkel lommepenge. Hårde fritidsjobs finansierede ekstrakurser, så hun kunne dygtiggøre sig på hendes livs store interesse indenfor skuespil og musik. Det var sjældent at se Jasmin bruge en krone på ting som tøj eller make-up.

I en alder af 16, husker jeg, rejste hun på egen hånd til London for at se The Phantom og the Opera. Hun skrev efterfølgende en 20-siders opgave om det, hvor hun analyserede stykket i forhold til dens fortælling, dramaturgiske effekter og i forhold til musicalens historie. Det kunne have været en stor gymnasie-aflevering. Bortset fra at hun bare gjorde det for sin egen skyld.

Jasmin har deltaget i en række specialkurser i skuespil og sang. I sine teenageår, kom hun sent hjem tre-fire gange om ugen. Enten fordi hun havde været til teater, eller gospelkor, eller fordi hun havde fundet et tomt lokale på skolen, hvor hun kunne træne sin stemme i timevis.

Alt det, jeg har beskrevet, siger mere end nogen forelæsning om, hvad man skal gøre for at opnå noget, man vil. For mig er Jasmin billedet på det at være målrettet. Jasmin er et af de mest målrettede mennesker, jeg kender. Og jeg har lært så meget af, at være far til hende.

I dag, er Jasmin, i en alder af 19, blevet optaget på New York Film Academy for at studere i to år på deres Musical Theatre linje.

Her er hvad jeg har lært af Jasmin, hvis det skal koges ned på 5 punkter.

Hvis du vil opnå dine drømme, så skal du:

  1. Bliv 100% klar på hvad du vil
  2. Fokusér på målet med hele dit hjerte
  3. Find ud af, hvad det vil tage at få dig derhen (hent gode råd, tal med folk om dine drømme, lær af dem, der ved noget om emnet, uddan dig ved at læse bøger, tage kurser osv.)
  4. Arbejd hårdt, hold dit fokus, bliv ved med at arbejde på det
  5. Når du føler dig nede, så: Mist ikke modet. Men hold dig fast i troen på, at du kan opnå store resultater. Del dine håb, dine glæder, dine bekymringer og dine op-og nedture med nogle få venner. Og start forfra fra pkt. 1

Hvis du kunne lide denne historie, så del den med en ven!

Jasmin samler ind til at kunne gennemføre sin videreuddannelse i New York. Har du lyst til at støtte Jasmin i hendes videreuddannelse, så gå til Gofundme og doner et beløb. Enhver hjælp – lille eller stor – er værdsat.

Få et indtryk af Jasmins arbejde på denne her video:

GoFundme video

Klik på billedet for at se en video, der viser noget af Jasmins arbejde.

Og selvom der er et stykke vej endnu, så er jeg overbevist om at hun vil nå sit mål. For jeg har set, hvad hun allerede har opnået ved sit hårde, målrettede arbejde.

Og fordi hun er en af de fantastiske fem.

Har du lyst til at give et lille bidrag, så gør det. Selv et lille beløb betyder en stor forskel, fordi du dermed viser Jasmin opbakning. Det betyder så meget for hende for at fastholde drømmen.

Og du er dermed med til at gøre drømmen til virkelighed!

GoFundme

Del denne historie, hvis du blev rørt af den!

Dette indlæg blev udgivet i Dine børns talenter, Karakterstyrke & dyd, Målfasthed og tagget , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Opnå det, der ligner uopnåeligt ved at følge 5 enkle trin

  1. Pingback: Fem ting, der skal til, for at børn udvikler deres talenter | Far til fem

  2. Pingback: Talenterne viser vejen til et lykkeligt liv | Far til fem

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s