Træn kærlighedsmusklen og få kontante pensionsfordele


Til den sødeste familie i verden!  Sådan stod der på sedlen fra vores 19-årige datter i morges. (Uden nogen særlig anledning, i øvrigt)

Til den sødeste familie i verden!
Sådan stod der på sedlen fra vores 19-årige datter i morges.
(Uden nogen særlig anledning, i øvrigt)

Jasmin kom hjem i nat, mens vi andre sov. Hun havde været på en 16-timers vagt som tjener til et bryllup i en restaurant, hvor hun har fået arbejde for at tjene til sit udlandsophold.

Om morgenen vågnede vi til en buket af hvide roser og den sødeste hilsen, man kan forestille sig fra en 19-årig (skrevet kl. 5 om morgenen efter et trættende arbejdsdøgn). Hvad er det lige man investerer i et barn, for at få så meget kærlighed tilbage?

En helt anden historie: Over en god flaske vin fortalte fortalte vores nabo os om en udvekslingsoplevelse med Uganda. Journalister fra begge lande skulle besøge hinanden og skrive om, hvad de så. Men den unge pige fra Uganda var knust til tårer over vores samfund. Hun græd over at se, hvordan vi smider vores gamle på plejehjem for at blive passet af andre og aldrig få besøg.

Hvad har disse to fortællinger til fælles? 

Jeg har en teori.

Kærlighed investeret i et spædbarn kommer kontant tilbage med renters rente. Nære relationer starter altså, når vores børn er helt nyfødte.

Når man er nybagt forælder kan det dog være rigtigt, rigtigt hårdt. Det er super udfordrende at have et spædbarn. Medmindre ens børn er meget nemme, er det fx. en utrolig udfordring at vugge dem i timevis for at få dem til at sove. Og nogle gange har man bare lyst til at lægge barnet fra sig eller bryde ud i raseri.

Men det er måske netop her, man træner kærlighedsmusklen. Ved at give baby så meget omsorg som muligt, træner vi vores evne til at elske og være rummelige og samtidig lægger vi grunde til en nær relation, der vil vare resten af livet.

Når jeg løber om morgenen bliver min muskelmasse langsomt bygget op. Sener og knogler bliver lidt efter lidt stærkere og stærkere. Effekten af det kommer ikke øjeblikkeligt. Det er noget, jeg først ser frugten af efter lang, lang tid.

På samme måde træner jeg min kærlighedsmuskel, når jeg holder om mit spædbarn og holder ud i tykt og i tyndt. Når jeg giver al den omsorg, jeg kan. Og holder ud, når jeg ikke synes, jeg kan holde det ud. Det giver gevinst.

Det kan jeg nu se effekten af nu. Og jeg er ikke bange for en dag at blive efterladt på et plejehjem.

Jasmin samler ind til sit udlandsophold.
Et sindsygt spændende projekt i øvrigt! Læs mere her:

Jasmin på Gofundme

Dette indlæg blev udgivet i Børneopdragelse, Kærlighed, Nærhed og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Træn kærlighedsmusklen og få kontante pensionsfordele

  1. Ja, fin beretning du kommer med. Det varmede også da jeg fik en kæmpebuket til mors dag. Min rædsel er også at havne på et plejehjem! Men det er bare ikke så ligetil som det fremstilles. Der skal en ret stor bolig til at have farmor boende. Voksne børn kan være flyttet til udlandet.- eller man har udviklet forskelligt syn på så meget, at deling af hjem ikke er så ønskeligt. Der er forskel på landbokulturen, hvor man byggede et “aftægtshus” til den ældre årgang, og de kunne så deltage efter kræfter i arbejdet – og så nu. Men tro ikke, at det altid var idyl! Der er idealfamilier som bebor 2-3 familiers huse, hvor hver har sit, men man alligevel er tæt på hinanden. Men vi må erkende, at vort samfund er ændret. Også derhen hvor de fleste ældre gerne vil bevare deres selvstændighed!

    • Tak for kommentar!
      Jo, der er mange lag i dette emne!
      Min farmor boede på plejehjem de sidste år, da hun var for plejekrævende til at mine tanter kunne have hende hjemme.
      Men hun fik konstant besøg og var bestemt ikke efterladt.

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s