Så let begynder du at tale om dyderne med din familie


Dyderne er ikke noget fra en anden planet. Vi har dem allesammen i os. De er helt naturlige for os. Foto venligst udlånt af Patrick(http://www.flickr.com/photos/adwriter/351126696/in/faves-37854125@N08/)

Dyderne er ikke noget fra en anden planet. Vi har dem allesammen i os.
De er helt naturlige for os.
Foto venligst udlånt af Patrick (http://www.flickr.com/photos/adwriter/351126696/in/faves-37854125@N08/)

Det er så vigtigt at sætte ord på og tale om dyderne. Det kan betyde en forandring i dine børns liv. Men hvordan kommer du egentlig i gang med at tale om dyder i din familie? Her er 5 tips som kan hjælpe dig i gang:

  1. Lær dem at kende. Du kan ikke kende en mazda fra en suzuki medmindre du rent faktisk begynder at interessere dig lidt for emnet.
    Så find ud af mere om dyderne, så du kan genkende dem i din og andres adfærd. I det øjeblik, du begynder at kunne sætte ord på menneskers gode egenskaber og skille de forskellige dyder fra hinanden, får du også et ordforråd og kan begynde at tale med andre om det. Det vil med det samme give dig et nyt sæt briller på, og du vil kunne se alle mulige situationer igennem dydernes linse.
  2. Bemærk det, når du ser det. Jeg mener virkelig “bemærk” dvs. giv en bemærkning. Nævn det. Tal om det, når du ser det.
    Man får mere af det, man bemærker. For børn (og voksne) vil gerne ses. Så hvis du viser dem, at en god opførsel er blevet bemærket, så vil de være tilbøjelige til at gentage den gode opførsel.
  3. Sæt fokus på en dyd ad gangen.
    Fremhæv dyderne en ad gangen. Fx. på en opslagstavle derhjemme, med en seddel på døren, så man ser den på vejen ud af huset, eller ved at skrive i spejlet på toilettet med en tusch, der kan gå af.
  4. Afsæt tid til at snakke om det med hele familien.
    Det kan være over eftermiddagskaffen, hvis familien mødes der. Eller det kan være til aftensmaden eller en søndag eftermiddag. Hos os har vi gjort det ca. en gang om ugen. I en tid var det mere eller mindre fast. I overgange har vi glemt det eller sprunget flere uger over. Lige nu er det ret lang tid siden, vi sidst gjorde det. Men vi kommer helt sikkert til det igen.
    Det vigtigste er intentionen om at få det gjort. Så bare man gennemfører det en gang i mellem er det altid bedre end slet ikke at gøre noget ved det. Hos os har vi prioriteret, at hele familien skulle være samlet for at vi tog en gang værdisnak.
  5. Søg efter brugbare værktøjer eller hjælp. Vi har benyttet os af the Family Virtues guide og Elf-help bøgerne. Du kan også gå til dyder.dk for inspiration, hvor de fx har månedens dyd beskrevet på forsiden. Folkene bag dyder kan bookes til et foredrag i skolen eller lignende.

Og så husk: Dyderne er ikke noget fra en anden planet. Vi har dem allesammen i os. De er helt naturlige for os. Dine børn har dem allerede, og de er lige til at grave frem. Mere af det i dit liv vil give mere af det i dine omgivelser. Positiv spiral, jeps!

Kunne du lide, hvad du læste her? Så ville jeg være så taknemlig, hvis du kunne dele det med dine venner på Facebook, Google+ eller lignende. Giv mig også nogle stjerner i toppen af dette indlæg. Det hjælper alt sammen med til at gøre Far til fem mere synlig, så andre også vil kunne finde artiklerne og få glæde af dem.

Og lad mig høre om dine erfaringer med at tage dyd-snakken derhjemme!
Hvilke barrierer støder du på? Hvilke små successer har du haft?
Skriv mig en kommentar herunder. Det er så let!

Dette indlæg blev udgivet i Børneopdragelse, Forældreskab, Karakterstyrke & dyd. Bogmærk permalinket.

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s