Hvorfor du bliver nødt til at give slip på dit barn, når du er allermest bange


Ethvert menneske skal vokse sig større, og på et tidspunkt gå sin egen vej. Alternativet er værre.  Richard Stephenson (http://www.flickr.com/photos/richardstep/6216541678/)

Ethvert menneske skal vokse sig større, og på et tidspunkt gå sin egen vej.
Alternativet er værre.
Foto venligst udlånt af Richard Stephenson (http://www.flickr.com/photos/richardstep/6216541678/)

Jeg står og kigger ud ad vinduet og ser efter Clara og Catarina, der cykler over mod parken. Jeg er hamrende bange. Jeg tør egentlig ikke lade Catarina ud alene på den måde. Jeg ville allerhelst følge hende hele vejen derhen. Og sidde i en krog af parken og fryse med en bog i hænderne indetil hun skal følges tilbage. Men jeg ved, at jeg skal turde at give slip. Og jeg gør det.

Hvorfor er det vigtigt at give slip på dit barn? Fordi alternativet er værre.

Jeg har set eksempler på det modsatte i nogle af mine børns legekammerater. Jeg har set mødre være så overbeskyttende, så de blev omklamrende. Så deres nervøsitet blev til en paranoid koldsved, der forkrøblede dem selv og begrænsede deres barns mulighed for en normal udfoldelse.

Min kone Pil har jeg altid beundret meget for at have en filosofi med at tillade børnene være helt dem selv derhjemme. Indenfor nogle grænser naturligvis. Men det jeg mener er, at i starten måtte Pil tit bede mig lade være med at bryde ind på børnenes værelse, når jeg kunne høre, at de lavede narrestreger. Simplethen fordi børnene skal have lov til at være til uden at være overvåget.

Det er lidt det samme med at give slip. Når børnene bliver modne nok til selv at kunne gå over til en legekammerat. Eller selv gå over lyskrydset. Eller komme sent hjem fra en aftale. Eller cykle ned til biblioteket.

Det er så vigtigt at kunne give slip. At give slip er en handling, der viser barnet tillid på en meget stærkere måde end nogen ord. Og vi ved fra os selv, at når vi bliver vist tillid, så tager vi også ansvar og vokser ved at have det ansvar. Så at give slip er også give barnet plads til at vokse og fylde det rum ud, som er tænkt til det menneske, der er inden i barnet.

Men hold op, hvor kan jeg være bange nogle gange.

Læg en kommentar, det er nemt! Bare rul ned til kommentar boksen og skriv. Der kræves ikke login.
Far til fem er hjemmesiden, der hjælper dig med at få det bedste ud af dit familieliv.
Følg Far til fem og modtag e-mail hver gang der er et nyt indlæg.

Dette indlæg blev udgivet i Børneopdragelse, De kære små, Forældreskab og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Hvorfor du bliver nødt til at give slip på dit barn, når du er allermest bange

  1. Pingback: I dag tager vi bussen sammen – fordi jeg holder så meget af de stunder | Far til fem

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s