Stilhed giver grundlag for fordybelse


Giver vi vores børn muligheden for at finde ro i hverdagen? Foto venligst udlånt af Jessica Lucia (http://www.flickr.com/photos/theloushe/3621723671/in/photostream/)

Giver vi vores børn muligheden for at finde ro i hverdagen?
Foto venligst udlånt af Jessica Lucia (http://www.flickr.com/photos/theloushe/3621723671/in/photostream/)

For cirka et halvt år siden begyndte jeg at have en fast tid med stilhed i mit morgenritual. Det har været så godt! Hvis jeg skal være helt ærlig, så er den stille stund den allervigtigste del af min dag. For det er som om den lægger hele grundlaget for at min dag bliver fokuseret.

Jeg er kommet til at forstå at stilheden og roen er utrolig vigtig for mit liv. Den er vigtig for at jeg bagefter har kræfterne til at fokusere på hvad som helst jeg skal gøre i løbet af dagen. Det er som om alle tanker får lov til at bundfælde sig. Der kommer orden i tankerne og jeg kan se klart.

Jeg ved ikke om det også er sådan for andre mennesker. Men hvis det er, så kunne det bekymre mig, at vi har et samfund, hvor der er så meget støj og så lidt ro.

Ro er nødvendig for at vi kan fordybe os. I hvad som helst.

Jeg kan planlægge min egen hverdag så der kommer små pauser med ro og stilhed. Så lægger jeg et grundlag for fordybelse.

Helt konkret har jeg gjort det sådan her: Jeg står op om morgenen før alle andre. Jeg passer på, at mine tanker ikke kommer for godt i gang. Jeg undgår helt bevidst at tænke på dagens gøremål. Jeg går ikke i gang med at lave praktiske ting som oprydning eller vasketøj.

Jeg koncentrerer mig om at finde vej hen til køkkenet, hvor jeg har et sted, hvor jeg kan sidde uforstyrret. Når jeg har fået et glas vand, sætter jeg mig og er bare stille.

Det er enooormt svært. Hvordan undgår man lige at lade være med at tænke på noget? Det er næsten umuligt. Men med lidt træning er jeg efterhånden op på 5-10 sammenhængende sekunder, hvor jeg virkelig ikke tænker på noget. Jeg sidder sådan i måske 5-6 minutter.

Og selvom det ikke lyder af meget, så mærker jeg en utrolig virkning resten af dagen. På dage, hvor jeg ikke har fået min dosis stilhed, kan jeg mærke, at jeg mangler den. Og så prøver jeg at putte den ind senere. Det kan være under min løbetur. Der plejer jeg ellers at lytte til en podcast eller musik. Men når jeg kan mærke, at jeg har brug for ro, vælger jeg at løbe i stilhed.

Så tænker jeg: Er det mon også sådan med mine børn? Børn kan jo godt blive stressede.

Måske kan vi hjælpe vores børn med at få nogle gode vaner med at finde ro. Det kræver nok, at vi først selv er i stand til at finde stilheden i vores hverdag.

Jeg spørger mig selv:

  • Giver jeg mine børn muligheden for at finde ro i hverdagen?
  • Giver jeg dem en stund, hvor mor og far ikke kommer ind på deres værelse?
  • Kan jeg hjælpe mine børn finde glæden ved at sidde og læse?
  • Kan jeg indrette et hyggeligt læsehjørne, der motiverer dem til at sidde og fordybe sig?
  • Respekterer jeg andre familiemedlemmer, når de har sat sig med en bog eller et blad eller noget tegnegrej og signalerer, at de sidder i deres egne tanker?
  • Kan vi holde stille weekender ind i mellem, hvor der ikke rigtig sker noget?

Har du en kommentar? Så ville jeg blive utrolig glad for at høre fra dig! Rul ned til kommentarboksen og skriv. Det er nemt og du behøver ikke at logge ind!

Læs også Vi har alle et morgenritual

Dette indlæg blev udgivet i De kære små, Find lykken og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Stilhed giver grundlag for fordybelse

  1. Et af mine børnebørn var usædvanlig livlig og urolig. Jeg tog hende med på Bakken. Lige noget for en som hende. Bagefter gik vi lidt ind i skoven, satte os ned, sad stille og pludselig udbrød hun: “Hvor er her dejligt stille”. Jeg havde ikke ventet den reaktion, men den viste mig, at alle har brug for stiilhed.

    • Tak for den gode historie.
      Så vil jeg bidrage med en anden.
      Forleden dag bragte et ærinde mig til Humac-butikken. Det er den på Vesterbrogade med alle Apple-produkterne. Der var udstillet forskellige produkter og jeg tog et par Bose-hovedtelefoner i ørerne.
      Jeg fik en overraskelse. Stilhed. Som jeg næsten aldrig har oplevet det før.
      Hovedtelefonerne havde en teknologi, der hedder “noise cancelling”, som ikke bare lukker støj ude. Den udsletter udefrakommende støj. Og resultatet var overvældende.
      Jeg havde ikke troet, jeg var omgivet af så meget støj. Jeg blev først klar over det, da den pludselig var taget væk.

  2. Tak, Marcelino, for et fint indput til søndagen, der er ved at glide ud…Sidst havde vi legeaftalen her i huset med fire børn. Da en far hentede børnene, sagde han: “Det er så stille hos jer.” Jeg syntes nu, at der var nok gang i den, men dagen efter kom en anden mor og fortalte, at denne far havde meget forundret og begejstet fortalt om det: Det er så stille hos Daniels familie. Jeg tror, det er utrolig vigtig, at nyde stilheden, men også at det er rigtig svært i vores samfund. Men mest af alt er det svært at slippe for alle de tanker, der tumler rundt i hovedet og hjerne og laver kattemusik selv om jeg sidder i en stille skov.

  3. Klaus og Anna Munk-Nielsen siger:

    Åh, hvor er det velgørende at høre om din morgenstilhed, et eksempel til efterfølgelse! Som udøvende musikere er den helt afgørende forudsætning at opøve evnen til at lytte intenst , som kun lader sig gøre hvis hovedet ikke er fyldt af unødvendig støj…Vi prøver i vores familie ikke at have TV og radio bevidstløst kørende uden at vi egentlig følger med, (selv om det er svært med de små ), fordi vi ønsker at lære dem at kunne lytte til de finere nuancer og være nærværende i det vi beskæftiger os med her og nu. Hvordan skal man dog kunne lære børn at koncentrere sig om en ting ad gangen, hvis vi konstant omgiver os med baggrundsstøj? For ikke at tale om at kunne finde ind til sit eget “stille” rum indvendigt uden at flygte ind i larm og støj som forhindrer mødet med os selv? Når vi gennem tiderne har skulle vælge børnehaver, er et af de første spørgsmål til pædagogerne, hvordan de begrænser støjniveauet….. Jeg bliver helt allergisk i mødet med institutioner, hvor masser børn i mindre rum tumler vildt og højrøstede rundt mens en ghettoblaster udsender høj musik!! Stakkels børn ( og voksne!).

    • Tak for din tankevækkende kommentar, Anna!
      Jeg kender jer som en familie af musikere i særklasse! Det er spændende at høre, hvordan I tænker at stilhed og lytten går hånd i hånd med jeres fintfølende musiske evner. Og med at få kontakt med én selv, i bund og grund. Tak! Det giver noget at gumle på!

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s