Hemmeligheden bag nærvær


Foto venligst udlånt af H. Koppdelaney (http://www.flickr.com/photos/h-k-d/4924705070/in/faves-37854125@N08/)

Hvordan gør vi egentlig det med at nyde hvert eneste øjeblik?
Foto venligst udlånt af H. Koppdelaney (http://www.flickr.com/photos/h-k-d/4924705070/in/faves-37854125@N08/)

Ægte nærvær er utrolig vigtigt i vores familierelationer og vigtigt for at vi overhovedet er i stand til at nyde livet og være tilstedeværende i hvert øjeblik, vi lever. Men hvordan gør man egentlig det med at være nærværende? Det er lettere sagt end gjort. Her får du en hemmelighed, der for alvor vil hjælpe dig til at være mere nærværende, skabe fortrolige relationer og begynde at sætte pris på hvert eneste øjeblik i dit liv.

Der var en, der sagde til mig forleden, at “der er ikke rigtig noget, der bliver bedre af, at man er to eller tre steder på én gang”. Nøglen til at gøre noget rigtig godt ligger i at kunne fokusere på den ene ting, man er i gang med. Det gælder med ens arbejde, det gælder når man skaber relationer til andre mennesker og det gælder også med at udleve livet til det fulde.

Der er sikkert også en Søren Kirkegaard, der har sagt noget i retning af, at vejen til at blive et helstøbt menneske består i at ville ét. (ret mig gerne, den der kan huske citatet bedre).

Men hvordan gør vi egentlig det her med at være 100% tilstedeværende, når vores barn fortæller os en historie fra børnehaven? Hvordan undgår vi at tænke på alle mulige andre ting, når vi er i samtale med en ven? Hvordan sætter vi os i stand til at suge al nydelse og al mening ud af hvert eneste øjeblik, når vi cykler hen ad vejen, når vi står op om morgenen, når vi går tur i parken?

For nogle år siden fandt jeg en hemmelighed, som i hvertfald gav mening for mig. Måske giver den også mening for dig. Og måske kan den ligefrem revolutionere hele vores måde at leve på.

Hvis du anvender min hemmelighed, kan jeg love dig en ting: Fra nu af behøver du aldrig at kede dig mere!

Hvis du anvender min hemmelighed, kan jeg også love dig: Du vil afskaffe den grå hverdag! Den findes ikke mere.

Det er sådan med tidens natur, at der ikke er noget, der kan ske to gange. Tænk over det: Der er ikke en situation i dit liv, der kan gentage sig helt nøjagtigt. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Der vil altid være variationer.

Det, du oplever som en gentagelse, er i virkeligheden aldrig en gentagelse. Det kan være, der er nogle af de samme mønstre i situationerne. Det kan være, at der er nogle af de samme personer, der spiller en rolle i situationen. Men hvis du tænker over det, så er det nyt. Hvis du lægger mærke til detaljen, så er der altid forskelle.

Det er i de små forskelle, at du kan se, at det her er noget nyt. Livet er sådan: Forfriskende nyt.

Myten om den grå hverdag er hermed aflivet. Der er ingenting i dit liv, der er en endeløs gentagelse af ting, du har gjort før. Hvis du indser dette, så bliver du i stand til at nyde, hvert eneste sekund af dit liv. Og jeg vil vove at væde på, at det vil gøre, at du vil begynde at trække nye kræfter ud af dit liv. Ligesom en plante, der trækker sine næringsstoffer ud af en frugtbar jord.

Hemmeligheden er så simpel:

Husk, det her sker kun én gang!

Kan du lide denne tekst, så del den med andre! Klik på knapperne herunder for at dele på Facebook, LinkedIn, mm. eller for at sende en mail med indlægget. Det er nemt!

Dette indlæg blev udgivet i Nærhed og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Hemmeligheden bag nærvær

  1. Klaus og Anna Munk-Nielsen siger:

    Kære Marcelino. Skønt og forfriskende at anskue den “grå” hverdag på denne måde!! Det må jeg forsøge! Jeg er desværrre verdensmester i at tænke på alt for mange ting på en gang, som reducerer mit nærvær i familien….Tak for det. Kærligst Anna

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s