Der er guld i hvert eneste barn


Som far eller mor er du til tider den eneste, der kan se alle de fantastiske ting, der er gemt i dit barn. Stol på din helt unikke evne til at se det, som andre ikke har øje for. Foto venligst udlånt af Randen Pederson (http://www.flickr.com/photos/chefranden/1752851824/in/faves-37854125@N08/)

Som far eller mor er du til tider den eneste, der kan se alle de fantastiske ting, der er gemt i dit barn. Stol på din helt unikke evne til at se det, som andre ikke har øje for.
Foto venligst udlånt af Randen Pederson (http://www.flickr.com/photos/chefranden/1752851824/in/faves-37854125@N08/)

Der er guld i hvert barn. Nej, mere end det. Der er ædelstene, sølv og platin. Endeløse skattekister af de mest vidunderlige kostbarheder er gemt i hvert barn og i hvert menneske. Og det er en af de fornemmeste opgaver, du har som far eller som mor at opdage disse og fremelske dem.

Som far eller mor får du chancen for at kende dit barn så godt som ingen andre. Hvis du griber denne chance vil du være i stand til at kunne se ting, som andre ikke kan se. Simpelthen fordi ingen andre helt kan se alt det, dit barn indeholder. Og din opbakning vil betyde rigtig meget for at barnet kan udvikle sig til sit fulde potentiale som et helt enestående menneske.

Børn er meget forskellige. Og hvert barn har rigtig mange forskellige gaver og talenter.
Desværre fokuseres der alt for ofte på de, som børn ikke er så gode til. Vores samfund prøver at putte børn ned i forskellige kasser. De, der ikke lige passer ind i standardformen, kan nemt blive stemplet som vanskellige af uforstående pædagoger eller lærere.

Jeg har været til skolehjemsamtaler, hvor jeg tydeligt kunne mærke, at lærerne ikke kendte de vigtigste facetter af mit barn. I værste fald prøvede de at putte min søn eller min datter ned i kasser, hvor de ikke rigtigt passede. Heldigvis har jeg også oplevet det modsatte: Super pædagoger, der forstod at hvert barn har deres helt unikke sæt af egenskaber og skal have lov til at være præcis sådan.

Børn kommer til verden med et kæmpe potentiale. Ikke alle har samme talenter. Men alle – uden undtagelse – kommer til verden med en hel værktøjskasse eller en hel frøpose af gaver.

De, der ikke har et veludviklet sprog er måske gode til at springe og hoppe. Eller gode til at bygge. De, der har motoriske vanskeligheder er måske utrolig gode til at fortælle historier.
Det er godt at hjælpe børnene med at udvikle sig på de områder, hvor de er lidt svage. For eksempel kan det være en vigtig indsats at træne boldspil henover en sommerferie med den dreng, der ikke er så god til det. Simpelthen fordi en bedre motorik vil give ham bedre selvsikkerhed.

Men det er godt samtidig at lægge mærke til det barns helt unikke evner og fokusere endnu mere på dem.

Det er virkelig en af de store opgaver for dig som far eller mor.

Mange forældre misforstår, efter min mening, deres opgave. Jeg bliver rigtig trist, når jeg ser forældre tvinge deres børn i bestemte retninger. Eller når de træffer beslutninger henover hovedet på deres børn, som skader udviklingen af et helt særligt talent.

Opgaven består meget mere i at lytte sig frem til, hvad det er for et menneske, man er blevet betroet. Lære barnet at kende. Se, hvad der gemmer sig dybt inde i det. Finde det frem. Støtte det. Fremelske det.

Forstår man det, så bliver forældreopgaven pludselig til en fantastisk rejse. For børnenes interesser vil pludselig lede en i helt nye veje, som man ikke selv havde drømt, man skulle gå.

Frøene er sået dybt inde i barnet, dér hvor den gode muldjord findes. De skal have luft og lys og vand og næring for at vokse sig til store planter, der bærer blomst og frugt. Moren og faren er gartnere.

Så stol på din helt unikke evne til at se det, som andre ikke har øje for. Lad dig overraske og se, hvad der vokser op.

Kunne du lide denne tekst, så ville jeg sætte pris på om du gjorde én af følgende:

  • “like” den på stjernerne ovenover billedet
  • del den (brug knapperne herunder til at dele på Facebook, Twitter mm.)
  • læg en kommentar i kommentar-boksen herunder

Alle disse ting hjælper enormt meget til at gøre Far til fem mere synlig så andre også kan finde den! 

Se også indlægget 1 stk engel på dåse, tak!

Dette indlæg blev udgivet i De kære små, Find lykken, Forældreskab og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

7 svar til Der er guld i hvert eneste barn

  1. Jeg kan rigtigt godt lide denne tekst, Marcelino. Som mor til verdens dejligste adopterede dreng føler jeg dog, at der er lang vej, indtil jeg virkelig kender det barn, jeg har fået som gave og indtil det barn har mod til at være sig selv uanset hvad. Når adoptivforældre oplever for første gang, at barnet stoler på, at de holder af det på trods af alt og uanset hvad, så er himmelen fuld af stjerneskud. Og nok for begge parter. Men det er bare første skridt til en lang rejse.🙂, som tit indebærer skridt tilbage.

    • Jeg tror, det er sådan for biologiske forældre også. Jeg ved det ikke, jeg har jo ikke selv adopteret. Men jeg har på fornemmelsen at adoptivforældre kan gå med ængstelser, som er helt typiske for alle forældre. I bund og grund har vi samme præmis: Du har fået betroet en engel, nærmest et rumvæsen fra en anden planet. Og du ønsker bare at lære det fantastiske væsen og stå ved dets side så godt som muligt. Til tider går gardinet lidt til side, så du får et glimt af det stjernehav, der gemmer sig i dybet. Og det er nok til at gøre denne rejse vidunderlig.

  2. Klaus og Anna Munk-Nielsen siger:

    Kære Marcelino. Hvor er det en vidundelig måde, som du beskriver børn!! Er virkelig begejstret, du rammer helt plet. Især det som jeg tror mange af os forældre har oplevet, at skulle “forsvare” barnet overfor f.eks en pædagog, når de ikke lige ser dybden og forcerne hos barnet. Tak for det.

  3. Pingback: Fem ting, der skal til, for at børn udvikler deres talenter | Far til fem

  4. Grethe Livbjerg siger:

    Ville ønske at jeg havde haft dine kloge indlæg da jeg var ung mor.

    • Jeg vil nu gerne give æren til min nu afdøde mor.
      Med sin varme og kærlige menneskelighed har hun altid opmuntret mig og min kone til at stole på vores evner som far og som mor. Jeg tror, vi skal tænke på at vi har det hele inden i os. Og vi gør det godt.

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s