Hjemmet er familiens arnested


Find tilbage til rødderne og se, hvad det betyder, at hjemmet er familiens arnested.Foto venligst udlånt af Monik Markus (http://www.flickr.com/photos/42954113@N00/5004232156/)

Find tilbage til rødderne og se, hvad det betyder, at hjemmet er familiens arnested.
Foto venligst udlånt af Monik Markus (http://www.flickr.com/photos/42954113@N00/5004232156/)

Hjemmet er arnestedet for din familie. Ordet arnested giver gerne associationer som varme og hygge, et oprindelsessted eller udgangspunkt. Eller ligefrem: Centret for vores personlige univers!

Men hvad ligger der egentlig i ordet? Hvad betyder et arnested? Og hvad er det, der gør hjemmet til et sandt arnested i ordets oprindelige betydning?

I nyere tid er ordet kommet til at betyde “hjemsted”. Men det er kun fordi man har glemt ordets oprindelige mening.

Slår man op i en historisk ordbog, så står det klart at arnestedet er et specifikt sted i hjemmet (for eksempel i en 1800-tals husstand). Der brænder ilden. Der er kaminen, ildstedet.

Der samles familien om aftenen for at få varmen. Derfra får man næring til krop og ånd. Forældrene og eventuelt ældre generationer spiller en vigtig rolle her. For det er oftest dem, der har skaffet maden og tilbereder den.

Det er ved arnestedet, at familien finder ro efter dagens aktivitet, og hvor erfaringer bliver delt i dybe samtaler. Historier bliver fortalt på tværs af generationer og gammel visdom bliver overleveret.

Og arnestedet bliver derfor også det sted, hvor noget opstår eller udvikler sig, og hvorfra det breder sig. Brændpunktet. Altså stedet hvor kultur udvikles. Og hvorfra det også breder sig ud til omgivelserne. Man taler også om en steppebrands arnested: Det var der, det startede. Det er centrum. Derfra bredte det sig. Så i ét ord siger arnestedet en hel masse ufattelige vigtige ting som vi kan overføre til kernen i familiens liv.

Hvis vi går endnu længere tilbage end 1800-tallet så forestiller jeg mig de oprindelige mennesker i den afrikanske savanne. Der findes stadig få grupper tilbage af små samfund, der lever som vores forfædre levede for 20.000 år siden. Jeg læste en reportage om nogle af disse nulevende primitive folk i National Geographic for nogle år siden. Ved at se, hvordan de lever, fik jeg et glimt af, hvor vigtig arnestedet har været for os ved begyndelsen af menneskets kultur.

Jeg forestiller mig en kulsort nat, hvor månen ikke er stået op. Stjernerne er så tydelige og så mange som man kun oplever det dybt inde i Afrika, lang væk fra civilisationens lysforurening. Under dette fantastiske sceneri sidder en gruppe mennesker ved et bål på et sted, der ikke har noget navn på kortet. Klanen består af 20-25 mennesker i forskellige aldre. De fleste sidder rundt om bålet. Et par kvinder tilbereder maden.

Her finder de sikkerhed og tryghed fra savannens rovdyr. Her får de tanket kræfterne op med næringsrig mad. Her udveksles meninger om stort og småt. Klanens historiefortæller rejser sig op og fortæller de store historier om verdens skabelse. Scenetæppet bag hans beretning er udsmykket med den smukkeste stribe mælkevej som vi andre kun kender det fra billeder fra Hubble-teleskopet. Big bang er simpelthen iscenesat igen.

Er det ikke lige præcis det samme, der sker derhjemme hos dig og mig? Du og jeg har også et arnested derhjemme. Om vi er bevidste om det eller ej.

Så hvad betyder det for dig og mig, at vi har sådan et ildsted derhjemme? Hvordan kan vi gøre hjemmet til stedet, hvor der skabes dybe relationer og der udvikles personligheder? Hvordan bliver vores arnested til det sted, hvor der kan ske dybe samtaler og hvor der kan være tryghed?

Giv mig en kommentar! Det er ikke spor svært, og det ville gavne alle læsere, hvis du kan dele dine tanker og dine idéer her. Rul ned til kommentarfeltet og skriv!

Dette indlæg blev udgivet i De kære små og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Hjemmet er familiens arnested

  1. Pingback: Et galleri af artikler i Far til fem | Far til fem

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s