Babysang for en stor mave


Hvert barn er en enestående gave til verden. Foto venligst udlånt af Lunar Caustic (http://www.flickr.com/photos/lunarcaustic/2433149102/in/set-72157617368698808)

Hvert barn er en enestående gave til verden. Foto venligst udlånt af Lunar Caustic (http://www.flickr.com/photos/lunarcaustic/2433149102/in/set-72157617368698808)

Det er så smukt, når et nyt liv bliver til. Som du sikkert selv har erfaret, så kan du lære dit barn at kende, allerede mens du har det i maven. Og gennem dig kan det lille ufødte barn begynde at fornemme verden udenfor. 

I dette indlæg fortæller jeg om nogle af de tanker, vi gjorde os mens vi forberedte os på at få vores første ud af fem børn. Og hvordan vi allerede før fødslen forberedte et kærligt og trygt miljø for vores datter. Det gjorde vi blandt andet ved at synge en sang. Læs her, hvordan det kunne gavne.

Da vi ventede Jasmin, for næsten 20 år siden, kunne vi slet ikke vente med at få hende ud. Vi kunne ikke vente med at se hende og lære hende at kende. Det var så underligt, at det lille perfekte menneske befandt sig få centimeter under vores hænder bag nogle få centimeter hud. Vi kunne mærke hende, føle hende. Hun var levende og bevidst, men alligevel helt uden for rækkevidde.

Vi ønskede brændende at kunne kommunikere med hende. Og det prøvede vi også ved at  kærtegne hende gennem maveskindet. Ved at prøve at fange en hæl eller en albue for at lave sjov med hende. Vi spillede også klassisk musik og hvalsang for at give hende behagelige lydindtryk. Jeg talte til hende og fortalte hende ting, så hun kunne vænne sig til fars stemme.

Så tænkte vi også rigtig meget på, at når Jasmin blev født, ville det blive en kæmpe omvæltning for hende. Vi ønskede at lave den overgang så tryg som muligt.

Så derfor fandt vi på endnu en sjov ting, som jeg gerne vil videregive her. Men lad os først prøve at forestille os, hvordan det må være at blive født:

Det må være en chokerende omvæltning for en baby at komme væk fra det trygge og varme miljø inde i livmoderen. Væk fra et rart sted, hvor hun får al den næring, hun har behov for, bliver vugget i søvn, og har eget værelse med rødlig stemningsbelysning, når solen skinner på mors bare mave.

Pludselig en dag ville det varme vand blive skyllet ud, og hårde krampetrækninger ville presse hende igennem et urealistisk lille afløbshul. Hun ville få et kuldechok og med ét blive bevidst om sin kropsvægt. Hun ville med det samme mærke en angst ved ikke længere at være forbundet med sin mor. Hun ville ikke kunne bevæge sig særlig godt og være blind på grund af det stærke lys.

Alle lyde ville føles helt nye og fremmede og helt vildt høje. Måske ville der være uhyggelige, ukendte stemmer og skarpe metalliske lyde. Hun ville føle smerte, når hendes lunger tømtes for vand og fyldtes med ren luft, så hendes lungealveoler for første gang kom i kontakt med ilt.

Men selvom dette så ud som undergangen for hendes lille, trygge verden, så var vi overbevist om, at det, der ventede hende udenfor, var endnu bedre end det tidligere. Vi kunne derfor ikke vente med at få hende ud og lade hende tage del i vores verden og vores glæde. Hvad kunne vi gøre for at gøre hende tryg igen så hurtigt som muligt efter fødslen? 

Vi kom på en idé: At bruge én melodi, en børnesang, hver gang vi skulle snakke med hende  i maven eller, når vi mærkede hun havde brug for at blive beroliget. Det var en kort børnesang. En hvilken som helst ville kunne bruges (men jeg ville nok anbefale en med en rolig, vuggende melodi). Den sang vi for hende igen og igen, mens hun var i sin mors mave.

Da Jasmin så blev født og endelig lå på sin mors bryst, nynnede vi hendes melodi igen. Ligesom for at sige: Alt er godt, alt er som det skal være. Mor og far er hos dig. Og alt bliver godt. Melodien og kærtegnene skulle bære al den kærlighed, vi ønskede hun skulle føle lige på stedet. Og bære det løfte om at mor og far altid ville blive ved med at være ved hendes side på trods af alle ydre omvæltninger.

Ja, sådan valgte vi at gøre. Men jeg tror, at hvis du spørger personalet i en fødegang, så findes der tusindvis af andre mere eller mindre skøre ønsker og ideer fra forældre til hvordan deres børns fødsel skal være.

Men hvad med dig? Hvilke ideer har du for at forberede dit næste barns ankomst?
Har du talt med din kæreste eller ægtefælle om dette?

Jeg ville være rigtig glad for at høre dine tanker! Læg en kommentar lige herunder!

Dette indlæg blev udgivet i De kære små, Forældreskab og tagget , , , , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Babysang for en stor mave

  1. Pingback: Et galleri af artikler i Far til fem | Far til fem

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s