Sådan finder du lykken – på 5 minutter!


Hvordan bliver vi egentlig lykkelige?

Hvis du er ligesom mig, så vil du gerne være lykkelig. Og du ønsker endnu mere at dine børn bliver lykkelige. Men hvordan bliver man så lykkelig? Har vi overhovedet forstået, hvad det går ud på?

I dette indlæg – som du kan læse på mindre end 5 minutter – får du indsigt i de 4 måder at søge lykken på: Tre, der med garanti ikke fører dig til lykken. Og én, der gør.

Den amerikanske Harvard-professor, Tal Ben-Shahar sætter det, i sin fantastiske bog Lykkeligere, op på denne måde: Der findes 4 typer af mennesker, der hver især har deres opfattelse af lykke:

  • Rotteræseren
  • Hedonisten
  • Nihilisten
  • Lykke-typen

De leder efter lykken på hver deres måde.

Rotteræseren

  • Den arbejdsomme type, der bider i det sure æble i jagten på at opnå sit mål.
  • Har en konstant forestilling om at lykken ligger lige rundt om hjørnet.
  • Tænker fx.:
    • “Når bare jeg får min eksamen, så bliver alt godt.
    • Når jeg får den drømmestilling, så begynder mit liv først rigtigt.
    • Når det lykkes mig at finde drømmeboligen, så bliver jeg lykkelig.”

Rotteræseren bider gerne smerte i sig. Han giver sig ofte i kast med opgaver, som han overhovedet ikke finder mening eller glæde ved. Han er en slave af fremtiden. Men det sørgelige er, at når han opnår sine mål, så er lykken kun kortvarig. Efter en første rus indfinder tomheden sig, og han må febrilsk sætte sig et nyt mål at styre efter.

Hedonisten

  • Har indset det flygtige ved lykken og har fundet sin egen lommefilosofiske kur på det: at suge al nydelse ud af øjeblikket.
  • Nu’et er det eneste, han kan forholde sig til.
  • Af frygt for tomheden fører hedonisten en livsstil, der går ud på at søge det ene efter det andet kortvarige rus af lykke.

Som resultat af det bliver hedonisten meget optaget af kortsigtede og overfladiske aktiviteter. De ting, han gør, har sjældent et højere formål, der har at gøre med at forberede en bedre fremtid. Han bliver slave af nu’et.

Nihilisten

  • Har også indset fejlen ved at leve som rotteræser.
  • Har måske oplevet skuffelser med ting, der ikke er lykkedes for ham.
  • Har i bund og grund mistet troen på, at det overhovedet kan lade sig gøre at finde lykken.

Nihilisten slæber rundt på negative erfaringer og har bilder sig ind, at fremtiden kun kan blive som før. Han er slave af fortiden.

Men lykke-typen har fundet balancen:

  • Han er ikke upåvirket, men lader sig heller ikke blive slave af fortiden.
  • Er i stand til at nyde nuet, men tror på fremtiden i en sådan grad, at han gerne giver sig i kast med opgaver, som måske kun vil bære frugt efter et stykke tid.
  • Engagerer sig ofte med ting, som han både finder mening og lyst ved. Begge dele er nødvendige for at han kan finde lykken på lang sigt, men også for at han kan nyde rejsen derhen.

Men hvad med dig? Hvilken af de 4 ovennævnte typer passer du mest med?

Hvilke forestillinger og vaner slæber du rundt på, som spænder ben for et lykkeligt liv?

Hvad kan du gøre for at lede din familie henimod større lykke? 

Dette indlæg blev udgivet i Børneopdragelse, Find lykken, Lykke og livskvalitet, Værdier og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Sådan finder du lykken – på 5 minutter!

  1. Pingback: Sådan overfører du vigtig viden eller værdier med korte peptalks i familien | Far til fem

  2. Mette Gauguin siger:

    Jeg tror ikke paa, at nu’et eksisterer. I det oejeblike vi er et sted i tiden er det fremtiden der bliver til fortid.

Lad mig høre din mening!

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s